HUK mander op på damesiden

I HUK Håndbold har vi i de seneste år arbejdet hårdt på, at udvikle dameafdelingen og indsatsen har givet resultat. Truppen er vokset og er nu blevet så stor og stabil, at der i dag er to “store” hold.

I bestræbelser på fortsat at udvikle afdelingen, har HUK indgået et samarbejde med to erfarende trænere der skal tilfører nye ideer på håndboldbane og løfte dameafdelingen til næste level, både hvad angår energi og resultater, men samtidig fastholder glæden ved sporten.

Carsten Oechsner og Bo Sandal har overtaget træningen og dameafdelingen har taget rigtig godt imod og har store forventninger til samarbejdet. Begge personer har en lang historien i håndboldsporten, og Carsten har tidligere været i HUK som herretræner.

Men vores nye trænere er ikke bange for at få mere at arbejde med, så sidder du derhjemme med et par aflagte håndboldsko fra en tidligere “håndboldkarriere”, så skynd dig at finde dem frem, kom ned i Egedalshallen tirsdag og torsdag og deltag i træningen, og er du tidligere målmand skal du ikke tøve, dem kan vi aldrig få nok af.