Værtsfamilie søges til finsk håndboldtalent 🤾‍♂️

Til august får vi en finsk udvekslingsstudent til Danmark, og vi søger derfor en værtsfamilie – meget gerne med interesse for håndbold.

Han er 17 år og skal være i Danmark fra midt august til slutningen af maj. Håndbold er hans helt store passion og har været en central del af hans liv, siden han var 4 år gammel. Han har spillet målmand i de seneste otte år og har de sidste to år været anfører for sit hold.

Han er en engageret, positiv og dedikeret ung mand, som altid arbejder for at løfte sit hold – både på og uden for banen. Han træner flere gange om ugen, har deltaget i internationale målmandscamps og turneringer, og han har blandt andet vundet det finske mesterskab to gange samt modtaget priser for sin indsats og udvikling.

Under sit ophold i Danmark håber han at fortsætte sin håndboldudvikling, blive en del af et dansk holdmiljø og få en hverdag med sport, skole og nye fællesskaber.

At være værtsfamilie er en unik mulighed for at  opleve en ny kultur helt tæt på og blive en vigtig støtte i et ungt menneskes udvikling. Samtidig får man ofte et stærkt bånd, nye perspektiver i hverdagen og en oplevelse, som hele familien husker længe efter.

Det vigtigste er ikke, hvordan familien ser ud, men at I har et oprigtigt ønske om at åbne jeres hjem for en ungdom fra en anden kultur.

Alle typer familier kan være værtsfamilier – om I er en børnefamilie, et par uden børn eller bor alene.

Som værtsfamilie modtager man desuden et tilskud på 1.500 kr./måned, som bidrag til udgifter til mad og andre relaterede omkostninger.

Kunne jeres familie have lyst til at åbne hjemmet for en ambitiøs og håndboldglad målmand fra Finland – og få en international oplevelse helt tæt på jeres egen hverdag? Eller kender du nogen, der kunne være det perfekte match?

Skriv til mig, så fortæller jeg gerne mere. 

Der er ingen forpligtelser i at spørge, og jeg svarer gerne på alle spørgsmål.

Mail: jannie.thaysen@educatius.org

Tlf: 3049 8686