Udskriv siden

Vær med til at tjene 50.000,- til klubben

Af: John Hansen

HUK Håndbold har fået en fantastisk mulighed for at tjene 50.000,- kr. til vores foreningskasse.

Pengene skal bl.a være med til at gøre os bedre og stærkere, så vi kan få endnu flere sæsoner på ligeså højt niveau som i år.

Vi skal "bare" bruge 150 personer den 15. august fra morgenstunden og til over middag

Jeg forestiller mig, at hvert ungdomshold stiller med minimum 10 forældre samt spillere, samt at vore seniorspillere stiller med minimum 10 personer fra hvert hold.
 
Vi skal hjælpe til i forbindelse med et stort anlagt triathlonstævne med navnet Challenge Copenhagen.
 
Vi skal sikre, at en del af Strandvejen forbliver ensrettet mod syd mens atleterne passerer på cykel i det nordgående spor. Derudover skal vi passe en forplejningsstation placeret efter Humlebæk mod Dageløkke.
 
Det er et stort og meget spændende arrangement, som vi har fået mulighed for at deltage i. Gør vi vores arbejde godt, så vil der med stor sandsynlighed være mulighed for at kalkulere med denne aktivitet flere år frem.
 
Der vil snarest blive oprettet en tilmeldingsformular her på hjemmesiden, så alle har mulighed for at tilmelde sig dagen.
 
Ydermere vil vi koordinere aktiviteten for de enkelte hold gennem vore trænere.
 
HUSK allerede nu at reservere dagen i din kalender.
 
Mange sommerhilsener
Jan Otzen

27.04.2010