Det blev en magtdemonstration

HUK’s herre 1 var på udebane og skulle møde B09 København i Valby hallen her til eftermiddag.
Efter et smalt nederlag i første kamp efter nytår på hjemmebane, blev der i angrebsspillet fokuseret på at holde strukturen og kun afsluttet på gode muligheder.

I forsvaret skulle fokus være at stå tættere sammen, hvilket gerne skulle give mulighed for flere contra, hvor holdet skulle være mere villige til at løbe. Der blev lukket godt ned i forsvaret, hvor ikke meget slap igennem og med en storspillende Kasper i målet, blev der løbet contra på alle muligheder.

Langsomt, men sikkert, blev modstanderen masseret møre og da der manglede 20 min af anden halvleg, var vi foran med 10 mål, og det var kun et spørgsmål om at holde koncentrationen og udbygge føringen.

Holdet viste stor moral og blev ved med at udbygge føringen, hvilket gjorde at Herre 1 vandt 41-22.

Ambitionen er klar for Herre 1. Oprykning i denne sæson.

Herre 2 er kommet fra start.
Efter nytår blev der etableret endnu et herrehold, pga at den positive tilgang som klubben har haft. Holdet spiller i serie 3 og her er det blevet til to sejre i to kampe og indtager førstepladsen.